Vi søger en selvstændig og struktureret sekretær, som trives med en alsidig hverdag og motiveres af at få tingene til at fungere. Stillingen er på 37 timer med opstart hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige
Du får en central rolle i klinikken og bliver en del af et dynamisk team bestående af 3 kiropraktorer og 1 sekretærmedhjælper. Samtidig bliver du en del af et større fagligt og kollegialt fællesskab på tværs af vores tre klinikker, hvor samarbejde og videndeling er en naturlig del af hverdagen.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og være med til at skabe en professionel og tryg oplevelse for vores patienter.
Klinikken har til huse i lyse og nyrenoverede lokaler på Hovedvejen 110, Glostrup. Læs mere om klinikken på www.westloft.dk.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af
- Patientmodtagelse, afregning og tidsbestilling
- Besvarelse af telefon og mails
- Rekvirering og håndtering af journal- og billedmateriale
- Debitorstyring, herunder håndtering af restancer og opfølgning på manglende betalinger
- Indkøb
- Planlægning og koordinering af den daglige drift
Vi arbejder primært i journalsystem KirCACS, der er udviklet til kiropraktorer, som du vil blive oplært i.
Lønramme er på kr. 29.000 -30.000.
Om dig
- Du er serviceminded, imødekommende og professionel
- Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
- Har stærke organisatoriske evner og godt overblik
- Er god til at prioritere og bevare roen i en travl hverdag
- Er struktureret og følger opgaver til dørs
- Du har lyst til at udvikle dig i takt med klinikkens behov
Hvis du motiveres af at kombinere service, struktur og ansvar og trives i en alsidig hverdag, ser vi frem til at modtage din ansøgning via ansøgningsknappen. Vi indkalder til samtaler løbende i løbet af november.
Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Sekretariat- og personaleansvarlig Inger Kornø på tlf.: 33 12 16 12 eller mail: inger@westloft.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.