Værtinde til virksomhedskantine – med blik for værtskab og den gode oplevelse

Værtinde til virksomhedskantine – med blik for værtskab og den gode oplevelse

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Trives du med at skabe gode oplevelser og har erfaring fra restaurant, catering, tjenerfaget eller kantine? Så har du muligheden for at blive en del af Gastronomiet, et cateringfirma med fokus på bæredygtighed, sæsonfriske råvarer og kvalitet fra bunden.

Vi søger en værtinde til en af vores virksomhedskantiner. Stillingen er på minimum 20 timer om ugen, mandag til fredag.

Din rolle

Som værtinde er du vores ansigt udadtil hos kunden og bindeled mellem køkken, gæster og kunde. Du sørger for, at kantinen altid fremstår indbydende og professionel, og vi forventer du handler, når noget kan gøres bedre.

Dine opgaver omfatter bl.a. opsætning og vedligeholdelse af buffet, anretning og præsentation af mad, mødeforplejning, drift af kaffestationer samt rengøring og oprydning i gæsteområder.

Om Gastronomiet

Vi driver virksomhedskantiner og catering til erhverv og events. Vi samarbejder tæt med danske landmænd, har egne grise, der lever på friland og laver så meget som muligt fra bunden. Vores kultur er familiær, vi hjælper hinanden, og mange medarbejdere bliver hos os i mange år og det er vi stolte af.

Vi forestiller os, at du…

  • Har erfaring fra restaurant, catering, kantine eller lignende
  • Har en naturlig forståelse for værtskab, service og kunderelationer
  • Er imødekommende, selvstændig og har blik for detaljen
  • Interesserer dig for mad, råvarer og præsentation
  • Kan tale og læse dansk

Du behøver ikke være faglært, men det er en fordel hvis du har branchekendskab.

Interesseret?

Send din ansøgning via linket nedenfor, eller kontakt Lone Frydenlund på 21 99 14 11 for en snak om jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid (mindst 20 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Gastronomiet
Location Icon
Adresse Smedeland 30, 2600, Glostrup
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Smedeland 30, 2600, Glostrup

Se større kort